Kampe mod de franske Normanner. Ogsaa tidligere har man i de græske Skildringer af Kampene paa Sicilien villet søge at skaffe en Plads for Haralds Bedrifter, og Munch har da standset ved at antage, at Harald har hørt til den Skare, som under Katakalon Kekaumenos saa tappert forsvarede og 25de Mai 1040 ved et Udfald reddede Messina;[1] men dette er umuligt, da Kedrenos udtrykkelig siger, at Katakalon – der selv hørte til samme armeniske Familie som Forfatteren af den før nævnte Lærebog i Krigskunsten – var Anfører for den armeniske Legion, der bestod af 300 Ryttere og 500 Fodfolk.[2]
5. Toget i Bulgarien. „Derefter hændte det, at Delianos gjorde oprør i Bulgarien, og Harald og hans skare drog med Keiseren i Krigen, og han udførte mod Fienderne Bedrifter værdige hans ædle Fødsel og Tapperhed“. Delianos’s Opstand begyndte allerede tidligt paa Sommeren 1040, da Keiseren selv maatte flygte fra Thessalonika til Konstantinopel; det afgjørende Punkt var, da Alusianos mode oktober 1040) blev slaaet tilbage fra Thessalonika ved Hjælp af Helgenen Demetrios og de høisindedes Legion (το τάγμα τῶν μεγαθύμων). Thi senere opkom Strid mellem Alusianos og Delianos, den sidste blev (3die Juli 1041) blindet af Alusianos, som derpaa flygtede til Keiseren; denne drog nu i Spidsen for sin Hær til Thessalonika og Bulgarien, undertvang Landet og vendte derefter hjem til Konstantinopel, hvor han døde 10de December 1041. Da det udtrykkeligt siges, at Harald drog mod Bulgarerne sammen med
