fatter (som jeg for Kortheds Skyld efter Farfaderen kalder Nikulitzas) er beslægtet eller besvogret med Familien Kekaumenos, hvilket gjør det forklarligt, at begge Skrifter er afskrevne sammen og har naaet til os i samme Haandskrift.
Dette Skrift af „Nikulitzas“, som indeholder Oplysningerne om Harald Haardraade, er, som man vil se, af meget blandet Indhold: § 225–29 indeholde Betragtninger om Satyrer, Drager, Torden og Lynild, § 230 om Retfærdighed, § 231–34 om det Antal Aar, som er forløbne fra Verdens Skabelse, fra Jerusalems Grundlæggelse o. s. v., § 235 Henvendelse til den regjerende Keiser, § 236–7 om løgnagtige Beskyldninger, § 238–9 om keiserlige Velgjerninger, § 240 om Dommere, § 241–2 om Krigsfolks Forpleining, § 243 om ikke at ophøie Fremmede, § 244 om Værdighed og Hæder hos Romerne, § 245–46 Exempler paa dette, § 247 Formaningsord til Keiseren, § 248 om ikke at betynge Folket med Skat, § 249 om Keiserens Frænder, § 250 om den keiserlige Families Misbrug af Magten, § 251 om Keiseren som Forbillede og Mønster, § 252 om Reserve af Kornforraad, § 253 om Ulykker, § 254 om Keiserens Enevælde, § 255 om gode og gudfrygtige Raadgivere, § 256 om Flaaden, § 257 om Hærene, § 258 om Flaadens Befalingsmænd, § 259 om Keiserens Reiser i Riget. De Stykker, som vedkomme os, § 243–46, meddeles her i Oversættelse, § 246 tillige i Originalen.
Ophøi ikke Fremmede til høie Embeder, hvis de ikke er af fyrstelig Byrd i sit eget Land, og betro dem ikke vigtige Embeder, thi ved at gjøre dette fornedrer Du i ethvert Tilfælde Dig selv, dine Embedsmænd og alle
