sin Løsning.[1] Prof. Wassilievsky i Moskwa – en Mand, der nyder en ikke ringe Anseelse blandt russiske Historikere – har i 1881 om et græsk Haandskrift fra 15de Aarhundrede i Moskwa offentliggjort i et russisk Tidsskrift en Afhandling (Совᲇᲅьі и рассказьі визанᲅійскаго боярина хі вᲇка. По неизданной греческой рукопиеи хѵ вᲇка),[2] hvori han meddeler lange Uddrag af et eller rettere to græske Skrifter fra 11te Aarhundrede. Man var allerede før opmærksom paa, at Haandskriftet bl. a. indeholdt et græsk Skrift om Krigskunsten („strategikon“ ),[3] men ingen havde undersøgt det nærmere før Prof. W. Foran Texten af Strategikon findes en Indholdsfortegnelse, men denne naar kun til § 224, medens Texten indeholder 259 Paragrafer. Aarsagen hertil er, som Prof. W. viser, at Texten egentlig bestaar af to særskilte Skrifter, a) § 1–224, en Lærebog for Ynglinge om Krigskunsten, forfattet c. 1070–80 af en fornem Mand af græsk-armenisk Familie, hvis Farfader Kekaumenos i Basilios II.’s Tid (c. 1000) var indvandret fra Armenien og havde taget Bopæl i Makedonien eller Thessalien blandt Bulgarer og Vlacher, b) § 225–59, Raad til den regjerende Keiser (rimeligvis Michael Dukas 1071–78), forfattet af en fornem Græker, som kalder sin Farfader Nikulitzas (d. e. Nikolaos’s Søn); det sees, at denne For-
- ↑ Se ovenfor Side 203.
- ↑ Den russiske Titel betyder: Beretninger og Raad af en græsk Stormand fra 11te Aarhundrede efter et utrykt Haandskrift fra 15de Aarhundrede.
- ↑ Dette Skrift beskrives saaledes i Matthæi Accurata codicum græc. russ. Bibliothecarum Mosquensium notitia (Lips. 1805): „Fol. 136 Nescio cujus στρατηγικον multis partibus mutilum. Hic in fine fol. 228 leguntur σϟιβ id. Christi 1204. Sed Codex multo est recentior. Forte ergo hic numerus exemplari, quod scriba expressit, huc translatus est.“
