P. A. Munch har i en Afhandling fra 1849[1] og senere i sin Norske Folks Historie (2den Del) underkastet Kongesagaernes Fremstilling af Harald Haardraades Bedrifter i Grækenland en grundig og udtømmende Kritik, som mange Punkter har ført vor Viden om Harald og Væringerne et godt Skridt fremad. Imidlertid kunde han ikke godt sige Videnskabens sidste Ord i Sagen: hans Resultater blev paa mange Punkter kun Sandsynligheder, og han maatte ofte standse ved Formodninger, da det sikre Grundlag – samtidige Efterretninger – ganske manglede. Dette er ogsaa Grunden til, at skjønt Undersøgelsen af Kongesagaerne siden 1849 paa mange Punkter er optaget paa ny og har rokket ved Munchs Udgangspunkter, har alligevel ingen turdet foretage en ny Prøvelse af Beretningerne om Harald Haardraades Bedrifter i de græske Lande. Nylig har imidlertid et lykkeligt Fund bragt os, hvad vi savnede, – en samtidig græsk Beretning om Harald – og stillet os en Opgave, som krævede
- ↑ P. A. Munch, Saml. Afhandl. I, 505–54.
