panelverk eller om de i dette panel projekterede glugger. Hovedbygningens tag laa følgelig saameget lavere, end forf. tænker sig, saaledes at det paa langsiden strakte sig ud over skottet, som tilfældet er overalt hos os i de ældre huse, der have saadan omgang. Paa gavlsiden derimod var det nødvendigt, at skottet ligesom i de nysnævnte huse fik sit eget tag eller et pultlag. Dette begyndte da tæt under brynaasernes eller, som de hos os nu kaldes, stavlægjernes eller raftestokkenes fremspringende hoveder, saa at bygningens gavl følgelig kun stod i dagen ovenfor dette tag.
Overhovedet maa det ved skaalebygningen, som ved andre beboelseshuse, vel erindres, at der var visse praktiske hensyn, som ikke uden skade kunde tilsidesættes. Ved et rum, der, saaledes som det største i skaalen, paa tre sider vendte mod luften og ikke havde klædning over tvertræerne, men var aabent lige til taget, vilde det med den ufuldkomne opvarmning, som aren frembød, være nødvendigt at gjøre rummet saa lavt og vægge og tag saa tætte som muligt, hvis det indre skulde blive nogenledes lunt om vinteren. Derfor var skaalens højde, som det kan sees af de gamle skrifter, kun ringe; derfor var taget belagt med torv; derfor vare væggene ikke af reisverk, men af sammenlaftede stokke eller, som ofte paa Island, af jord og uden aabninger, medens kun det for røgens udgang absolut fornødne ljorehul bragte lys ind i rummet. Ikke usandsynlig har man ved skatterne ogsaa havt den bihensigt, at de skulde give huset en større lunhed. Paa den anden side blev det i de øvrige rum, hvor der ikke var ildsted og saaledes heller ikke ljore, nødvendigt at have lysglugger i væggen, hvad vi ogsaa
