Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu/348

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

saa at man kunde gaa omkring (umhverfis) dem; dette træffes saa ofte, at jeg ikke behøver her at anføre alle vedkommende steder ..... Mellem støtterne eller søilerne var hængt tæpper (tjöldin); der kan (mun) ogsaa have været panelet (þiljað) mellem dem, dog saaledes, at man kunde gaa ud i skottet. Det siges ligefrem, at Kjalarneshovet var tjældet. Støtterne have været højere end ydervæggen (lengri enn veggrin var hár) d. e. støtterne have strakt sig ovenover vægkanten (staðið hærra enn á móts við veggjarbrúnina); noget nedenfor støtternes top har der til hver støtte været fæstet korte bjelker eller sperrer (raftar), som strakte sig tvers over skottet og skraanede ned til væggen, og paa disse sperrer var taget lagt over skottet, saaledes at dette viste sig i det ydre som en udbygning .... ovenover skottets tag og nedenfor hustagets kant har der langsefter (langsetis fyrir neðan takbrúnina) været panelet (þiljað), og i dette panel have gluggerne været mellem støtterne.“

Af dette fremgaar altsaa, at skaalebygningen efter forfatterens mening i sin hovedform maatte have lignet treskibede basiliker eller vore stavkirker (d. v. s. naar deres svalgang tænkes borte), saaledes at skaalens skot svarede til kirkernes sideskibe og panelet med gluggerne til deres saakaldte klerestorium. Men dette har meget imod sig.

Som forf. bemerker, er det vistnok utvilsomt, at der fandtes skot ved alle skaaler og, som det kan tilføjes, i det mindste her i landet ogsaa ved de øvrige beboelseshuse. Derimod maa det ansees usikkert, om der var skot ved hver side af huset. Jeg kjender i alle fald ikke noget sted i de gamle skrifter, hvor dette ved beskrivelsen af en skaale viser sig uimodsigeligt. Heller ikke ude-