eller Misforstaaelse ved nogle excentriske Ideer eller ungdommelige Ubesindigheder (cfr. Deres Anm. S. 13); men man har uden Tvivl feilet og feiler i at tillægge det Extravagerende heri en alt for stor reel Betydning eller forestille sig unge Menneskers – i sig selv elskværdige og velmeente (Ungdommen er den eneste oprigtige Alder) Enthusiasterier som Udtryk af de Modneres og Forstandigeres Anskuelser. En saadan Skandinavisme havde og har – efter Alt, hvad jeg kunde og kan dømme her paa Stedet selv – aldeles intet særligt Hiem i de Danskes Land eller finder der nogen særlig Anklang, og allermindst – efter alt hvad jeg har havt Anledning og Leilighed til at bemærke – med noget nationalistisk Hensyn til eventuel Prædomination eller Overvægt. Og saa vare de ungdommelige Phantasier, som man kunde sige beherskede af en saadan Skandinavismus som saa mange Stemmer have reist sig imod, allermindst skikkede til at undfange eller nære slig Nationalegoisme der hos dem absorberedes i Fælles- og Paritets-Ideen. Ungdommen er en uegennyttig Alder. Denne Bemærkning har jeg troet at burde giøre som Resultat af mine egne Iagttagelser og selv ganske staaende uden for Sagen, da jeg ved samme alene har forholdt mig som Tilskuer.
Siden Hr. Justitiarius udgav det ovennævnte Skrift er der endnu udkommet Adskilligt, som De rimeligviis allerede kiender, angaaende den samme Strid, men for det Meeste kun Partieskrifter uden videre Udbytte. Derimod ere endeel nye oplysninger fremkomne med Hensyn til Oprørets Ophav og Udvikling og til de dermed sammenhængende politiske og militære operationer. I første Henseende er af overordentlig Vigtighed og Interesse en i disse Dage udkommen Publication af Geheimearchivar,
