Hertugen af Augustenborg har afværget, fat Steffens, der beundres af Schimmelmann og Grevinde Schimmelmann, blev ansat ved Universitetet. Da Steffens kom til Hertugen for at takke ham for hans Medvirkning til, at han var bleven ansat som Lærer i Geognosie, svarede Hertugen, at han behøvede aldeles ikke at takke ham, siden han ingen Deel havde havt deri.
Dr. Steffens skal have sagt i en af sine Forelæsninger, hvor han talte om det Mirakel med Formørkelsen etc., der skeede ved Christi Korsfæstelse: „Hans Disciple skjalv, men han selv skjalv ikke, thi han vidste, at det var Naturen, som talte til Historien.“
Da Professor Steffens fra Halle i Vinteren 1806–1807 kom til Kiel formodentlig for efter Halles Indtagelse af de Franske at søge Ansættelse her, og han havde havt Audients hos Kronprindsen, sagde denne til ham, at han ikke vilde, at han nu igjen, naar han kom til Kjøbenhavn, holdt Forelæsninger i den nye Philosophie, hvormed han tilforn havde stiftet mere Skade end Gavn. Men Steffens erklærede, at det var hans Kald at udbrede Sandhed, og dette Kald ansaa han sig pligtig at følge. Kronprindsen blev vred, og Følgen var, at han skrev til Hertugen af Augustenborg om at forhindre, at han ikke kom til at holde Forelæsninger, hvilket ogsaa foreløbigen hos Rector magnificus blev anmeldt, ligesom ogsaa Udgiveren af Addresse-Avisen fik Varsel om ingen Anmeldelse af Forelæsninger fra Prof. Steffens at indrykke uden Politimesterens Forevidende. Steffens kom her, opholdt sig her et Par Uger og reiste misfornøiet bort.
