Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu/336

25 Jan. 1804. Dr. Steffens, som ifjor kom hjem fra en Reise og derpaa blev ansat som Lærer i Geognosien med 1200 Rdl. Gage, har i Vinter holdt Forelæsninger over Philosophien efter Schellingske Principer, men de ere meest gaaede ud paa Theologi, hvori Hr. Steffens er saa orthodox, at han har erklæret Læren om Syndefaldet, Forsoningen, Christi to Naturer og hans Legems og Blods Tilstedeværelse i Alterens Sacramente for Grundvolden for al Religion. Bibelen er efter ham Kilden til al Viisdom. Han taler i et Sprog, som den meest orthodoxe Catholik vilde fryde sig ved. Han declamerer stærkt mod Oplysning, som han kalder Culturens Barbari. Den nærværende Churfyrste af Baiern er derfor for ham en stor Kjeltring. Christi saakaldte Spaadom om Jerusalems ødelæggelse (hos Matthæus) har han forklaret saaledes, at med Christus ophørte den poetiske Tidsalder, og fra nu af vilde Verden synke tilbage til en reen Prosaisme. Mange Studenter have faaet Hovedet fuldt af Griller, studere i Bibelen og randsage efter det indvortes Lys. Den hellige Augustin sætter Dr. Steffens meest Friis paa næst efter Bibelen. To Studenter ere gaaede fra Forstanden over hans Gallimathias, en ved Navn Seyer, der ansaa Steffens for Messias, og en anden ved Navn Scheel, der troer, at Steffens vil stifte en ny Religion paa Catholicismens Grundvold, og at Steffens vil overlevere ham til Inquisitionen for at blive pidsket, fordi han saa lang Tid har levet i Vantro. Dr. Steffens foragter alle Mennesker undtagen Øhlenschläger, som han ogsaa har gjort halvgal. Denne sidste skal have gjort et Digt om Christus og hans Apostler og have sagt, at Christus det var Steffens, Johannes den Døber det var ham selv (Øhlenschläger), en Lieutenant Steffens (Broder til Dr. Steffens) er Sct. Peder, en Student Bull Simon etc.