Da de Franske i November 1806 rykkede ind i Berlin,
havde den derværende russiske Gesandt Alopæus, som
ikke saa hastig kunde faa sit Tøi i sikkerhed, bedet den:
danske Chargé d’affaires, som da var i Berlin, Baron
Selby, en Søn af den baroniserte Grosserer i Kjøbenhavn,
om at flytte ind i hans Palais og saaledes ved der at opslaa
det danske Vaaben at tage samme og Gesandtens hele
Eiendom under Folkerettens Beskyttelse. Selby var saa
udelicat og havde saa liden diplomatisk Æresfølelse, at han
gjorde det. Omendskjønt de Franske ikke yttrede nogen
Uvillie derover, som dog let havde været muligt, og respecterede
Alopæus’s Effecter for det danske Vaabens
Skyld, saa blev det dog i Danmark meget ilde optaget,
og Selby fik strax sin Rappel. Paa Tilbagereisen over
Kiel gjorde han sin Opvartning hos Kronprindsen. Denne
skal ved Audiencen blot have sagt de Ord: „De kan reise
til Kjøbenhavn“ og derpaa vendt ham Ryggen. Man fortæller
ogsaa, at Kronprindsen, da han blev underrettet om
Selbys Mal-Conduite, skal have sagt: „Han er født til
Kjøbmand, og dertil er han ogsaa bedst skikket.“ (Jan.
1807). (Anm. 11).
Da Geheimeraad Stampe var Qvæstor ved Universitetet, begik han aabenbar Underslæb med Universitetets Penge. Prof. Geus var da Secretair i Consistorium; han havde ofte taget sig den Frihed at erindre Stampe om visse Regnskaber at bringe i Orden, og Stampe havde svaret, han skulde nok eftersee det. Efter lang Henstand og ofte gjentagen Paamindelse talte endelig Geus lidt alvorlig til ham derom. Da blev han vred og svarede: „Ved han hvad, Mons. Geus, jeg vil saa visselig aldrig mere høre tale om disse Penge.“ Det var omtrent 2,500 Rdl., der savnedes. (Af Conferentsraad Malling).
