Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu/328

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

lod sig melde for at faa Tilladelse til at holde Forelæsninger i et af Auditorierne. Det er en lavagtig Mand med et lille stygt Hoved, guul Ansigtsfarve, men skarpe Øine. Han fortalte, at han var reist fra Hamborg uden denne Gang at holde nogen Cursus, fordi det var ham mindre vortheilhaft, medens saa mange endnu laa paa Landet.


Da i Vinteren 1805 Kronprindsen skulde uddele Medaillerne i Landhusholdningsselskabet, vare følgende Omstændigheder dermed forbundne. En vis Gyllenborg, der havde havt Deel i Gustav III.s Mord, havde indleveret en Afhandling om Jordudstykningen, som man fandt Præmien værdig. Men da det forekom Mange upassende, at Kronprindsen skulde indbydes at levere egenhændig Medaillen til en Kongemorder, saa opkom derover en heftig Debat. Gen. Adjut. Løvenørn satte sig især derimod, men Christian Colbjørnsen forfegtede Gyllenborgs Sag med saadan Iver, at Afhandlingen blev kronet. Nu var Kronprindsen af Lovenørn bleven underrettet om Alt, og da Justitsraad Pram med en anden Deputeret fra Selskabet kom for at invitere ham, sagde han dem ligefrem, at han af saadan Aarsag ikke fandt det passende at komme. Herover kom nu Selskabet i Allarm, og det blev saaledes omgjort, at Gyllenborg tog sin Afhandling tilbage under Paaskud af at forbedre den, hvorpaa Kronprindsen indfandt sig som sædvanlig ved Priisuddelingen, men Colbjørnsen fandt det og raadeligst at gaa til Kronprindsen for at retfærdiggjøre sig. (Anm. 5).


Da Worm udgav den 3die Deel af sit Lexicon over lærde Mænd og deri skulde anføre Geheimeraad Ove Høegh Guldberg, skikkede han sin Brodersøn, nu Rec-