Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu/327

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

komme til nogen betydelig Post, med mindre han var forskreven udenlands fra d. e. fra Tydskland (9 Marts 1804).


Det var i Vinteren 1801–1802, at en Mængde Personer af ingen Merite fik det hvide Baand Alle undrede sig over, at Edvard Colbjørnsen, Justitiarius i høieste Ret, ikke fik det. En udlod sig til ham om, at det gjorde ham ondt, at han var bleven forbigaaet. „Rigtignok,“ svarede Colbjørnsen, „havde jeg ønsket Bernstorff i bedre Selskab.“ Bernstorff fik just ogsaa samme Gang det hvide Baand.


Provst Engelbreth i Lydersløv blev egentlig kaldet dertil paa Grund af Cardinal Borgias Recommendation. Ved den Leilighed bemærkede En, at man vel havde vidst før, at alle Veie førte til Rom, men ikke, at Veien til Lydersløv gik gjennem Rom.


(1803). Da det i Foraaret 1801 oprettede Studentercorps var, især ved Professorernes Bestræbelser, bleven ophævet, sagde Prof. Münter i Skandinavisk Selskab til Etatsraad Falsen: „Det vil vare længe, inden vi faar alle de Griller ud af Studenternes Hoveder igjen.“ „Jeg har aldrig vidst før,“ svarede Falsen (der selv var med i Corpset), „at de theologiske Professorer havde noget med Studenternes Hoveder at bestille.“


Da den berømte Dr. Gall ankom den 22 Sept. 1803 med Paquetbaaden til Kjøbenhavn, skal en af Toldbetjenterne, da han hørte hans Navn, have sagt til ham: „Mein lieber Hr. Doctor, bleiben Sie lieber zurück, Sie werden hier mit Ihr Fixfax kein Glück machen.“ Den 26 Sept. kom han ned i Directionen for Universitetet, hvor han