i det Øiemed at ansøge om et eller andet Embede. Samtidig havde han i Opdrag fra Magister Iver at forebringe hans Sag paa høiere Steder. Det lykkedes ham og under 9de Juni 1660 at udvirke en kongelig Befaling til Oberbergamtet, hvori det blev tilholdt at undersøge, hvorvidt Provstens Adkomstbrev var af ældre Datum end Jørgen Philipssøns; i saa Fald, heder det, „ere vi naadigst tilfreds, at han sit Bergverk maa niude.“[1] Den 27de August s. A. behandledes Sagen i Christiania for denne Domstol. Jørgen Philipssøn havde allerede i Juli Maaned sendt Bud til Gudmund Bjøllerud og Opsidderne paa Einstad, at de skulde indfinde sig hos ham i Christiania; det maatte nemlig være ham særdeles magtpaaliggende at sikre sig disse vigtige Vidner. Han beholdt dem nu i sit Hus i fire Ugers Tid, og den Erklæring, Bønderne afgav, faldt ganske ud efter Ønske. Lensmanden Peder Ekre og Anders Nilssøn sees ogsaa at have været tilstede i Christiania i de samme Dage. Paa Grundlag af deres og Nikolaus Greins Forklaringer tildømte Oberbergamtet under 27de August Jørgen Philipssøn Verket med Tilføiende, at han skulde optage i Kompagniskab med sig en eller flere formuende Participanter, for at det saa meget tidligere maatte komme i lykkelig Gang. Jørgen Philipssøn fulgte Raadet og henvendte sig til den bekjendte Matador Kammerjunker Joachim Irgens, hvis Navn er uopløselig knyttet til Rørosverkets Oprindelse. Denne var strax villig til en Forbindelse med en saa driftig Mand som Jørgen Philipssøn, saa meget mere som han nys ved sit Giftermaal med Cornelia Bikkers havde faaet en ny Tilvæxt i sin Formue, som han maatte gjøre sig
- ↑ Kongebrev af 9de Juni 1660. (Stath. Arkiv før 1700: Bjergverkerne).
