Dage i Forveien havde slaaet sig ned paa Lademoen, havde truffet til at begynde Beleiringen. Det varede ikke længe, før Reichwein ogsaa havde foretaget de fornødne Dispositioner til at indeslutte Byen fra Sydsiden. Gudbrandsdølerne blev henlagte i Egnen omkring Gaarden Stafne, hvor de vistnok ikke kom til at tage aktiv Del i Kampen, men gjorde des større Nytte ved at forrette Speidertjeneste og dække Forbindelsen med Bergenhusingerne og Dalerne.[1]
Medens Jørgen Philipssøn havde nok at varetage i de halvtredie Maaneder, Beleiringen stod paa, sad Mag. Iver ikke ørkesløs hjemme paa sin Prestegaard. Det gjaldt nu for ham at skynde sig med at tage Initiativet til Driften paa Lesjeskogen, da der i dette Øieblik ikke fandtes en eneste Mand i Dalen, som kunde hindre ham deri. Under 6te November skrev han til Ole Kolstad for at varsle ham om, at han havde forskrevet en fransk Murmester ved Navn Louis Lutton, og at han maatte være forberedt paa at gaa ham til Haande, saasnart han ankom.[2] Længere ud paa Vinteren drog Provsten til Hæren udenfor Throndhjem. Den 11te December nødtes den svenske Guvernør Stiernschöld til at kapitulere mod at faa fri Marsch under flyvende Faner og klingende Spil. Strax efter samledes de norske Tropper og Throndhjems Befolk-
- ↑ Blandt dem, som saaledes udmærkede sig, var Kapteinen over Bønderne i Nordre Gudbrandsdalen, Hans Paulssøn Tolfstad, der var en Ven af Magister Iver, og den oftere omtalte Lensmand Peder Larssøn Ekre af Lesje. Begge disse blev siden til Belønning for sit kjække Forhold fritagne for at svare Skat og Landskyld af de Jorder, som laa under deres Brug. Ogsaa den anden Bondekaptein, Christen Nilssøn Bø af Gausdal, erholdt en lignende Løn for sin Deltagelse i Toget mod Throndhjem.
- ↑ Skrivelse fra Mag. Iver til Ole Kolstad, dat. Frons Prestegaard 6te Novbr. 1658.
