Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu/294

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

mere indviklet end omvendt. I Henhold til disse Thingsvidner søgte Lensherren over Throndhjem, Peder Vibe, at faa det afstaaede Landomraade beklippet saa stærkt som muligt, medens den svenske Kommissarius, Lorents Creutz, paa sin Side fortolkede dem med al den Vilkaarlighed, som den seirende Part kunde tillade sig. Forhandlingerne drog saaledes i Langdrag, og Jørgen Philipssøn blev en hel Maaned liggende i Uvirksomhed paa Lesjeskogen, inden Herrerne naaede derhen.

I disse Uger var hans Fuldmægtig Anders Nilssøn og den tidligere omtalte Lensmand Peder Ekre ifærd med at inddrive Skatterestantserne i Bygden. En Dag indfandt de sig hos Fogden for at berette ham, at de havde faaet opspurgt en Malmanvisning, som Masmesteren paa Selsverket, Nikolaus Grein, havde undersøgt og erklæret for lønnende. Det var netop den samme Gang paa Gaarden Bjølleruds Grund, som Christopher Flagestad havde overdraget Magister Iver Pederssøn Finderetten til, og paa hvilken vi har seet denne allerede forlængst havde løst Muthingsbrev.[1] Hvor Fogdens Hovmand havde faaet sin Kundskab fra, lader sig neppe med Bestemthed sige. Men dengang Sagen først blev bragt paa Bane, var den vel neppe en saa stor Hemmelighed inden Bygden, at den jo kunde komme Peder Ekre for Øre, og det tør nok hænde, at denne, som havde saare lidet tilovers for Hr. Jens’s Sønner, allerede siden den Tid havde luret paa en Anled-

  1. Anders Nilssøns og Peder Lauritssøn Ekres beedigede Vidnesbyrd, dat. Christiania den 15de August 1660 (indt. i Herredagsdombogen af 1661). Jørgen Philipssøns Skrivelse til Oberbergmester Johannes Barth, dat. Christiania den 15de August 1658, og dennes Muthseddel, udstedt s. D.