Tid som Frons Prestegaard blev et Arnested for alskens Intriger og Kabaler, som han selv var Hovedmand for.[1]
Jørgen Philipssøns Navn er et af de mærkeligere i vort Lands Annaler i Tiden efter Souverænitetens Indførelse. Over hans Herkomst og Liv før 1658 hviler der et tæt Slør; men i det sidstnævnte Aar træffer man ham som Foged i Gudbrandsdalen, i hvilket Embede han havde afløst Christen Mogenssøn. Fra hans kortvarige Virksomhed her i Dalen haves der forskjellige Vidnesbyrd om, at han var en myndig Herre, som der stod megen Respekt af, og hvad oppebørselen angik, klagedes der Mand og Mand imellem over, at Afgifterne voxede i foruroligende Grad, siden han kom til Fogderiet; ja, man ymtede endog om, at han stak utilbørlig store Sportler i sin egen Lomme. Det er ikke urimeligt, at saa var Tilfælde; thi nogle Aar efter trak han sig tilbage til Privatlivet for at indtræde i den Kreds af mægtige Magnater, som – uden at tage det saa nøie med Midlerne – forstod at sætte sig i Besiddelse af Landets bedste Krongods paa den fortrykte og udpinte Statskasses Bekostning.
Den 24de Mai 1658 kom han op til Lesjeskogen. Han havde til den Dag faaet Tilsigelse om at møde de kongelige danske og svenske Kommissarier, der skulde regulere Grændserne mellem det ved Roeskilde-Freden afstaaede Throndhjems Len og det Søndenfjeldske, for at bistaa dem ved deres Arbeide. Som bekjendt stødte Opgaaelsen af Grændserne paa Vanskeligheder af forskjelligt Slags. De Erklæringer, som afgaves af Bygderne paa begge Sider af Fjeldet, stemte dengang ligesaa lidt som nutildags overens og egnede sig snarere til at gjøre Sagen
- ↑ Mag. Ivers Indlæg for Herredagen i Christiania, dat. 7de August 1661.
