Hyldning.[1] Ole Kolstad havde imidlertid efter sit Skjøn ordnet alt paa det bedste, hvad Muthingen angik.[2] Det har senere vist sig, at Malmleierne under Foden af Lidhøvde paa sine Steder har været stærkt isprængt med Kobberkis. Sandsynligvis har dette ogsaa været Tilfældet med de Prøver, Ole Kolstad havde forevist for Oberberghauptmanden. Thi under 28de Juli s. A. meddelte Oberbergmesteren Johannes Barth Magister Iver Forlening paa at optage en Kobberertsgang paa Lesjeskogen og fri Ret til alle de Skove, Fossefald, Hytte- og Smedepladser, som udkrævedes til Verkets Drift.
Den Frist, Bergordningen satte som yderste Grændse for Muthingsbrevets Gyldighed, var allerede forlængst overskreden, uden at der endnu havde vist sig det ringeste Tegn til, at Bergverksdriften paa Lesjeskogen vilde tage sin Begyndelse. Først og fremst synes der at have reist sig Vanskeligheder for Mag Iver at tilveiebringe de fornødne Midler. Dernæst tjente Udbruddet af Krigen med Sverige og de svære Skatter og Paalæg, den førte med sig, ei heller til at lette Tidernes Tryk. Et Aars Tid efter, at Muthingsbrevet var udstedt, kastedes Mag Iver paa et langvarigt og smertefuldt Sygeleie, og det varede længe, før han forvandt dets Følger. Fra den Stund af, han igjen var kommen paa Benene, var hans Liv for en uafbrudt Kjæde af Uheld og Modgang at regne, paa samme
- ↑ Om Hyldningen 1656 findes udførlige Oplysninger i Meddelelser fra det norske Rigsarkiv, I, S. 267 ff. og L. Daae, Det gamle Christiania, S. 118 ff.
- ↑ Skrivelse fra Mag. Iver Pederssøn, dat. Christiania 26de Juli 1656. (Indt. i Herredagsdombogen f. 1661). Muthingsbrev, udstedt af Johannes Barth i Christiania 28de Juli 1656. (Stath. Arkiv før 1700: Bjergverkerne).
