Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu/269

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
265
FÆRØISKE SAGN OM KIRKEBØ OG KONG SVERRE.

Gunhild Sverre hans Herkomst, da han skal vies til Prest. At alle disse Træk ere uægte Tilsætninger, tror jeg ovenfor at have vist. Men disse Træk ere indbyggede i en historisk Fortælling og udmalede med mange Detaljer af færøisk Liv; her spiller da ogsaa Sverres Hule en Rolle, som aabenbart tager Hensyn til Begtrups Oplysninger, at der ingen Hule findes, hvor man kan opholde sig Vinteren over: Sverre, der er født kort før Jul, skjules hele Sommeren over i denne Hule. Det viser sig forøvrigt af Schrøters Fortælling, at den saakaldte „Sverres Hule“ egentlig ingen Hule er, men han antager den Fordybning i Fjeldet, hvortil Navnet er fæstet, for i tidligere Tid at have været større, idet den forreste Del muligens er styrtet ned.

2. At Læsning af Sagaerne har havt Indflydelse paa Fortællingen, er tydeligt af dennes historisk detaljerede Kundskab; det er imidlertid ikke let at afgjøre, om de enkelte Træk i denne Fortælling ere ligefrem arrangerede med Kunst, eller om et naivt Ræsonnement har Skylden. Til det sidste burde man muligens ialfald regne Indblandingen af Kardinalens Ankomst til Norge, idet denne bliver Aarsag til Gunhilds Flugt til Færøerne. Kardinalen skulde nemlig have bebreidet Kong Sigurd hans udsvævende Liv og truet med pavens Ban, og Kongen ytrede da til Gunhild, at Paven nu nødte ham til at lade sine Børn ombringe (!). Dette tror Gunhild (!), frygter for sit ufødte Barn og flygter til Færøerne, hvor saa Sverre .fødes. Som Aarsag til at Kongens Søn fødes paa Færøerne, er jo dette en meget naiv Opdigtelse, som man vel ikke kan tiltro Presten Schrøter; rimeligere er det vel at tro, at da man først havde fundet ud, at Sverres Hule var opkaldt efter den nyfødte Sverre, som skjultes der,