Saxo, der kalder ham „faber“.[1] Mattis Størssøn har idetheletaget ikke saa faa Afvigelser fra sin Kilde, men disse ere dels Frihed i Oversættelse, dels Tilsætninger paa Grund af Unøiagtighed eller af mere modern Tankegang (f. Ex. Udtryk som „Rigens Raad“, „Herredag“ o. s. v.), dels Kombinationer af Hensyn til den kortere Gjengivelse. Flere af disse Afvigelser findes netop i Beretningen om Sverres Ungdom, der lyder saa:[2]
„Kong Siuord Haraldssøn aatte en Søn med en Quinde hed Gunilde, den lod hand kalde Suerre, oc det skede nogit før end band bleff slagen. Der effter bleff hun gifft igen med en Mand hed Wnas Smid, band vaar Bispens Broder i Ferrø, oc bleff Suerre opfød i Norge, til hand vaar fem Aar gammel, oc viste hand icke andit end at Wnas Smid vaar hans rette Fader, oc effterdi at Suerris Moder hørde, at Erling Skacke oc Kong Magnus stode effter at vilde ødelægge alt Konge Slect vdi Landet, da drog hun til Ferrø med hendis Mand, oc der bleff Suerre opfød, oc til Skole holden hos Bispen i Ferrø, som hed Roer, indtil saa lenge de vilde wijet hannom til Prest. Der Gunilde hans Moder det forstod, da begynte hun at græde. Da sagde Suerre, Hvi græder du Moder? Jeg meente du skulde glædis ved den ære mig skeer. Hun suarede, Denne ære er ringe mod den dig burde med rette at haffue, thi du est Kong Siguords søn aff Norge, oc icke denne Mands Søn, som du meent, oc haffuer jeg fordi holdet det hemmelige hos mig for alle, at ingen skulde faa det at vide, før end du vaare til Mands kommen. Der Suerre Siuordssøn det hørde, da begynte band at betencke den store Mact, som Kong Magnus Erlingssøn haffde vdi Norge, at hannom stod icke lettelige til at begynde nogit imod hannom, oc
