Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu/261

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

straale „efter mundtlig Beretning vandt 26 Mark Jord fra en rig Enke, som i Fasten havde spist Kjød“, og Grev Vargas Bedemar, som besøgte Færøerne i 1819, ved at berette, at Gaardsnavnet Gassedal (ɔ: Gaasedal paa Vaagø) stammer fra „et Fruentimmer ved Navn Gasse, der engang skal have eiet Kirkebøe, men efter at have tilsat sin Formue, trak sig tilbage til dette Enerum“.[1] Da Gaarden Kirkebø er paa 52 Mark Jord, kan efter den ældste Beretning ikke engang denne Gaard have tilhørt hende, medens i den anden Beretning hendes Formue allerede omfatter hele Gaarden. Men ingen af de ældre Beretninger siger, at hendes Formue var Grundlaget for Bispestolen, end sige dennes hele Gods! Jeg skal endvidere fremhæve enkelte Træk i Schrøters Beretning, som tydelig peger paa, hvorledes og hvorfra denne er sammensat. Dette er følgende Enkeltheder: 1) at Bispestolen „efter Sigende“ blev grundlagt af Olaf Kyrre, som skal have været paa Færøerne efter. Slaget ved Stanford, 2) at Gæsa spaaede, at inden 500 Aar skulde hendes Gods ikke længer være Bispegods, 3) at Bispen byggede en anden Kirke dengang, da Aarstallet efter Christi Fødsel skreves med 4 Streger ved Siden af hinanden (1111), 4) at den var indviet til den hellige Magnus, som viste sin Kraft ved at helbrede en „rasende Islænder“, samt 5) et Vers om de 3 første Biskoper.

1. Beretningen om Olaf Kyrres Ophold paa Færøerne har en mærkelig Lighed med et Sted i Peder Claussøns Oversættelse af Kongesagaerne. Efterat denne nemlig har fortalt (S. 374), at Olav Kyrre efter sin Faders Fald „seilede fra Engeland til Orcknø“, hvor hans Søster Maria

  1. Antiquariske Annaler, 3die Bind, S. 311.