Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu/253

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
249
AUDUN HESTAKORN OG ST. MARGRETE PAA NORDNÆS.

Hertug Haakon ikke var der, synes sikkert. Fosterfaderen kaldes i A Meistari Hilmar, i B Meistari Bjarne, hvilket vel maa foretrækkes, da vi blandt de høierestaaende Mænd ved Kong Eriks Hof kjende en „Magister Bjarne“, nemlig den forrige Kansler Bjarne Lodinssøn († 1310). At denne virkelig har spillet den Rolle, visen antyder, kan ikke historisk paavises, da vi intet vide om denne Mand fra 1295, da han undertegnede blandt Kong Eriks Mænd Stilstanden i Hindsgavl, og til 1302, da han blev sat fast paa Ragnhildarholm, uden at hans Brøde kjendes. Margretes Fostermoder, der efter Fru Ingebjørgs (A) eller Auduns (B) Tilskyndelse fornægter hende, kaldes Aasa Tyssismøy (A) eller Tistilsfru (B), aldeles ukjendte Navne.

Da Margreta staar paa Baalet, beder hun sin Fosterfader at fostre hendes nyfødte Barn (B tilføier „i Oslo“); efter begge Redaktioner dræbes det af Audun: efter A hænder han det paa Spydsodd (!), efter B hugger han det i Stykker; paa samme Maade gaar det efter B hendes Styrmand, medens A har glemt dennes Skjæbne. Her har B aabenbart fastholdt det historiske bedre, thi „Styrmanden“ er visselig den samme, som de historiske Beretninger kalde hendes Mand og lade blive halshugget. I A kaldes han „meistari Bjarne“, i B derimod Eingilbert, et Navn, der passer bedre paa den Tysker, der fulgte hende, end paa en Skipper fra „Blaaland“.

Efter begge Redaktioner byder Margreta sin Fosterfader at spaa Kong Haakon, at hvis han ikke bygger en Kirke over hendes Baalsted, vil han 3 Gange i sit Liv blive vanvittig. I A opfyldes ogsaa hendes Spaadom, hvoraf sees, at ifølge visen blev der ikke bygget noget Kapel paa Nordnæs i Kong Haakons Tid; i B er Spaadom-