b. Iu fleiri fyri honum biða, | ju fleiri fyri mær ganga:
Han er mær nærskyldur helst, | høgri skal hann hanga.
7 Istedenfor Vers 15–17 har B:
a. Tóku teir Eyðun Hestakorn, | bundu hann so fast:
ei var smáur tíntvongnr, | ið honum á beinum brast.
b. Tóku teir Eyðun Hestakorn, | trælin tan hin vesta,
tad var mær af sonnum sagt, | teir slitu hann millum hesta.
8 Mellem V. 15 eg 16 indskyder C:
So græt kongurin Hákun | at skikkjan fleyt í droyra: .
Tað voldi tú Eyðun Hestakorn | og aðrir svikarar fleiri.
9 Vers 17 mangler i C.
10 Efter Vers 18 har B følgende Vers:
Tað gjörði reystur Hakon kongnr | við so mikið mein:
hongdi Eyðun Hestakorn | i högeta galga grein.
Bb tilføier derpaa følgende:
Tangadu kjöt af beinum ut, | kasta for ulvur niður:
Hoyr tu, Eyðun Hestakorn, | her skuldi tú hingið fyrr.
11 Istedenfor V. 19–20 har C:
Tað var frúgvin Ingibjörg, | eptir stræti gongur:
Hennara maður o. s. v.
Tað var frúgvin Ingibjörg, | eptir strandi gekk:
Hennara maður o. s. v.
Tað var frúgvin Ingibjörg, | fekk hon tad til ræði:
hon smiðar sær mann af aðaltræ, | hon tæt i Eyðuns klæði.
Hon smiðar sær mann af aðaltræ | og tætr í Eyðuns klæði:
tad var mær af sonnum sagt, | til songar gingu tey bæði.
12 Fra [ Tað er frúgvin Guja C.
13 Fra [ Hennara maður C.
Det vil sees af Varianterne, at Digtet om Margreta i alt væsentligt synges éns paa Færøerne; begge Redaktioner stamme altsaa fra samme ældre Vise. Afvigelserne synes at være dels Udeladelser, dels Tildigtninger. A er idethele bedst og fuldstændigst bevaret, medens længere Stykker ere udfaldne i B, og A synes fri for væsentligere Tildigtninger; men enkelte Træk ere alene bevarede i B, som paa den anden Side har faaet flere nyere Tillæg og Udvidelser. Betegnende er især i den Henseende, at medens i A Audun overalt handler efter Ingebjørgs Tilskyndelse – undtagen ved Henrettelsen, – er i B Audun overalt selv den ledende, og Ingebjørg optræder kun ved Siden af
