sentanten for Formynderregjeringen og de under Kong Erik herskende Stormænd, paa den anden Side Kong Haakons Kabinetsstyrelse, der fra efterhaanden at emancipere sig fra Eriks omgivelser nu efter Eriks Død var stegen til at blive den herskende Magt i hele Landet. Endog personlige Fiendskaber kan have blandet sig ind i Processen og f. Ex. paavirket Dommere, der i lange Tider havde følt sig tilsidesatte for Audun. Men ingen historiske Oplysninger foreligge herom, og jeg anser det for urigtigt her at indblande senere Tiders Sagn.
I det Gesandtskab, som Høsten 1290 førte Kongedatteren Margrete Eriksdatter til hendes tiltænkte Rige, Skotland, deltog, saa vidt vi vide, ikke Audun Hestakorn. Biskop Audfinns Brev oplyser, at Biskop Narve i Bergen og Baronen Thore Haakonssøn stod i Spidsen for Gesandtskabet, og der var saaledes ikke nogen Plads tillige for Audun; med Hr. Thore fulgte dennes Hustru Fru Ingebjorg Erlingsdatter, Jarlen Alvs Søster, samt naturligvis flere ringere Kvinder. Margrete døde paa Orknøerne „mellem Biskop Narves Hænder“, og hendes Lig blev af Gesandterne ført tilbage til Bergen; Kong Erik undersøgte selv Kisten, og efter at have forvisset sig om Ligets Identitet lod han hende begrave i Bergens Kathedralkirke ved Siden af hendes Moder.[1] Men Aaret efter Kong Eriks Død (1300) kom til Norge fra Lübeck en Kvinde, der udgav sig for Kongedatteren Margrete, som skulde være „solgt“ af Fru Ingebjorg Erlingsdatter; hun blev sat i Fængsel i Kongsgaarden og hendes Sag retslig undersøgt. Det blev oplyst, at den tyske Kvinde var tyve Aar ældre end Kong
- ↑ DN. VI, 100.
