af Kong Haakons mest fortrolige Raadgivere netop har været borte fra Landet i den meste Del af den Tid, da Auduns Sag stod paa. Kansleren Aake forsvinder ganske fra offentlige Brevskaber i Tiden mellem Midtsommer 1300 og September 1302, og i al denne Tid besørges hans Forretninger saavel i Bergen som i Oslo af Vicekansleren Snare Aslakssøn;[1] Aake maa altsaa have været udenlands i Kongens Ærinde, og det ligger nær at formode, at han er reist til Lübeck og Paris for at foretage Undersøgelser angaaende Auduns Transaktioner. At Kong Haakon allerede i en meget tidlig Del af sin Regjering har havt Gesandter ved det franske Hof, sees deraf, at Kong Philip i 1304 sendte Gesandter til Norge med Foræringer, hvilket tyder paa, at tidligere Høflighedsbevisninger fra Norges Side skulde gjengjældes. Den med Henrettelsen følgende Inddragning af alt Auduns Jordegods synes ogsaa at være et passende Æquivalent for de Forpligtelser, Audun havde paadraget den norske Statskasse, og hvorfor han havde sat sit Jordegods i Pant. Det er ogsaa naturligt i Frankrige at søge Forbillede paa den Proces og Straf, som overgik Audun, thi netop Konfiskation af Finansembedsmænds Gods var i Frankrige en temmelig almindelig Praxis, og man har fra en lidt senere Tid (1315) et til Auduns Sag næsten ganske svarende Tilfælde i Enguerran de Marigny, som efter Philip IV’s Død blev dømt til Døden og hængt, ofret for Folkets Had af Philips Søn og Efterfølger, Ludvig X. Sagen mod Audun har unegteligt det samme Udseende af en politisk Proces: paa den ene Side Repræ-
- ↑ Munchs Antagelse (IV, 2, 385), at Aake i denne Tid har siddet i Oslo, er ikke rigtig, thi ogsaa her fungerer snare Aslakssøn som Kansler, se Breve af 20 Marts 1301 (DN. II, 62) og af 1 Septbr. 1301 (DN. VI, 68).
