været en stor Forbrydelse, er klart af Straffen, idet nemlig ogsaa hans Odelsgods blev konfiskeret, – men ingen direkte Efterretninger fra Samtiden oplyse nærmere om dens Art. Saa meget mere har Eftertiden beskjæftiget sig dermed, og der foreligger to Sagn og to Hypotheser som Forklaringer.
Det ældste Sagn findes i Indberetningerne til Ole Worm om Bergenske „Antiquitates“ fra Biskop Paschasius af Aar 1626; vi citere det her i sin Sammenhæng:[1] „I Sundfjord paa Jylster, tvert fra Prestegaarden paa Gaarden Hegernes findes en Steenbro og nogle Steenhobe eller Rudera paa en øde Plads, hvor tilforn en mægtig Kiempe Evind Hestekorn (saa kaldet fordi han var den første, som i Norge gav Heste Korn at æde) Norges Riges Kantzler havde et Slot. Denne Evind skal være bleven rettet paa Nordnes ved Bergen, fordi han voldtog Kongen af Norges Gemalinde, som han skulde føre fra Engelland til Norge. Broen er 96 Trin lang og 3 Trin bred.“
Denne Indberetning gjengiver neppe uforandret et Sagn fra Søndfjord, thi enkelte Punkter i Indberetningen – Forklaringen af Tilnavnet Hestekorn og den urigtige Titel „Kansler“ – ere laante fra Absalon Pederssøns Norges Beskrivelse;[2] ligeledes synes Udtrykket „rettet“ at vise hen til den dobbelte Beretning hos Absalon („hængt“ eller „brændt“), som Beretteren har villet undgaa at udtale sig om ved at vælge et almindeligere Udtryk. Men iøvrigt synes Beretningen at gjengive et virkeligt Folkesagn (sml. nedenfor). At dette Sagn er uhistorisk, har allerede Munch vist: Grevinden af Joigny sendte nemlig ikke sin Datter til Norge, men hun overdrog de til Norge
