Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu/215

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

granæs, der ikke kan have været mere end en rig Bonde i Søndfjord, i Høiden Hirdmand, og hvis jeg forstaar rigtigt Brevet DN. II, 19, var Auduns anden Datter gift med Jon Holtessøn († c. 1277), der hørte til en rig Hirdmandsæt fra Romerike.[1] Først Auduns Dattersøn, Hugleiks Søn og Arving, Audun, bragte denne Sidegren af Kongehuset i Veiret. Han synes at være født omkring 1240 og er maaske tidligt kommet til Hoffet og der uddannet i boglige Kunster og Forretningsdygtighed; thi allerede 1273 var han Stallare, et Embede, som krævede baade praktisk Dygtighed og Lovkundskab, da Stallaren havde at forestaa alle offentlige Forhandlinger paa Thinget paa Kongens Vegne, var øverste Dommer i Hirden og desuden Skydsvæsenet laa under ham. Netop fra Aar 1273 har vi en udtrykkelig Udtalelse om, at Audun ansaaes for den sagkyndigste Mand i fædrelandsk Ret og derfor endog deltog i Bedømmelsen af den islandske Kirkesag, og det er visselig mere end en rimelig Gjætning, naar P. A. Munch ansaa Audun for en af de fornemste Deltagere i Kong Magnus’s Lovrevision, der hovedsagelig foregik i de Aar, Audun var Stallare. Det tør maaske endog betragtes som en Løn for denne Auduns Virksomhed, naar han, der endnu 1276 fungerede som Stallare, i Aaret 1277 var forfremmet til Lendermand (Baron) og forlenet med Tønsbergs Syssel. Hans Formuesstilling maa allerede nu have været glimrende, og han antyder selv, at han for en stor Del skyldte Kongen denne, idet han i 1279, efterat Jon Holtessøn havde betænkt ham i sit Testament med forskjellige Gaardparter i Follo og Romerike, benytter disse til at indløse fra Halvardskirken i Oslo den Gaard Bjærke,

  1. Se Saml. t. N. F. S. H. IV, 121 f.