Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu/214

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
I.

Audun Hugleikssøn var beslægtet med Kongehuset, og dette Slægtskab anerkjendtes af Kongerne, thi Kong Erik kalder ham sin „kjære Frænde“ (carus consanguineus); han var dog ikke af kongeligt Blod, idet hans Slægtskab, som Munthe har paavist, skriver sig fra, at hans Morfader var en nær Slægtning af Kongemoderen Inga fra Varteig.[1] Hendes Slægt, Varteigsmændene, var neppe mere end en „god Bondeæt“ i Borgesyssel; den blev naturligvis hjulpet mægtigt frem i Ingas Søn Haakon Haakonssøns Tid. To af hendes Brødre, Gunnulv og Bjørn, tjente i Kongens Hird som Krigsmænd[2] og ere vel som saadanne videre forfremmede, forsynede med gode Gaarde eller Giftermaal. Ialfald vide vi dette om Ingas Frænde (Søskendebarn?) Audun i Borg, der af Kong Haakon fik som Gave Gaarden Bjærke i Follo,[3] og vi tør vel slutte det samme om flere andre af Slægten, da vi se en ellers ukjendt Frændkvinde af Kongerne, Thorunn, faa en Gaard i Elvedalen til Gave af Kong Haakon.[4] Den Jon af Sudrheim, der i 1240 kaldes „Kong Haakons Frænde“, og i hvem jeg har seet Hafthorssønnernes Stamfader,[5] hører aabenbart til samme Familiekreds, da hans Efterkommere føre samme Vaaben (Rosen) som Audun Hugleikssøn. Hverken Audun af Borg eller Jon af Sudrheim betragtedes som jevnbyrdige med de gamle Lendermandsætter, og ingen af dem spiller nogen politisk Rolle i Kong Haakons Tid; ikke engang Audun i Borgs Døtre bleve gifte med Lendermænd; hans ene Datter var gift med en Hugleik af He-

  1. Saml. t. N. F. S. H. I, 136.
  2. Fmn. S. IX, 287–89 (1218) og 337 (1223).
  3. DN. II, 19.
  4. DN. XI, 2.
  5. Se dette Tidsskrift, ovenfor Side 182.