Disse optrin havde angrebet Lensherren meget stærkt.
Der blev ikke Tale om at fortsætte Reisen videre; han vendte
tilbage til Throndhjem, hvor han den følgende Dag lod sit
Følge aflægge Vidnesbyrd om, hvad der var foregaaet paa
Vold. Juledags Morgen indfandt Lensherrens Folk sig mandstærke
paa Gimse for at føre Klemet som Arrestant til
Throndhjems Gaard. Men denne havde af en Dreng i Nabolaget
netop faaet Efterretning om deres Komme og var strøget
til Skovs. Først da Helgen var omme, fik man opspurgt,
hvor han holdt sig skjult, og snart sad han i sikker Forvaring
bag Kongsgaardens Mure.
Tirsdagen efter førtes han frem for Domstolen. Det vilde Mod, som havde besjælet ham i Julen, var bleven tæmmet under Opholdet i Skoven. Nu var Turen kommen til ham at føle Øxen svæve over sit Hoved, og nu anraabte han lige saa indstændig Lensherren om Skaansel og Naade, som denne nys før havde gjort paa Gaardspladsen paa Vold. Klemets Slægtninge og Bekjendte fra Bygden havde i stort Antal indfundet sig i Retten for at hjelpe paa hans Sag.
Dengang var Hans Mortenssøn Wesling Lagmand i Throndhjem. Det var en af de elendigste og mest sneverhjertede Dommere, som nogensinde har beklædt en Lagstol i vort Land. Det var sjelden nok, at hans Domme bleve godkjendte, naar de indankedes for Herredag eller Overhofret. Den Kjendelse, som han denne Gang afsagde, stod paa samme Høide som hans øvrige Virksomhed. Under Afholdelsen af selve Forhøret synes han at have taget saa vidt muligt Hensyn til, hvad Lensherren Hans Hansen kunde være sig bekjendt. Men da der herunder fremførtes vidner paa, at Bonden havde raabt, at selv Kongen skulde ei ustraffet tage hans Hest fra ham, dreiede Sagen sig ikke længere om Overfaldet paa Lensherren, men maatte betragtes som en Majestætsforbrydelse. I Forening med 3 Sorenskrivere og 24 Meddomsmænd afsagde Wesling da den Kjendelse, at Klemet skulde være henført under Kongens Naade eller Unaade: hans Odelsgods og Løsøre skulde inddrages under Kronen, og endelig skulde Øxen, han havde truet Lensherren med, fastslaaes af Bøddelen paa Tyvegalgen.
