Dec. Thomsen har i den nye svenske Udgave af sit værdifulde
Skrift The origin of the ancient Russ henledet Opmærksomheden
paa en Artikel af Prof. Léon Leger i Revue critique
for 13 Marts 1882, som giver Uddrag af en russisk Forfatter
Vassilievskys Afhandling om et græsk Verk over Krigskunsten
fra Slutningen af 11te Aarhundrede. Det sees, at vi heri har
en omtrent samtidig græsk Beretning om Harald Haardraade,
hvis Indhold er, at Haraltes, Søn af Kongen i Varangia (Væringelandet),
tog Tjeneste i Konstantinopel, udmærkede sig i
de græske Kampe mod Maurerne i Sicilien og blev forfremmet
til „Manglabit“ (μαγγλαβίτης) og senere til „Spathario-Kandidat“
(σπαθαριοκανδιδάτος). Haralds Bedrifter i græsk
Tjeneste kjendtes hidtil kun fra nordiske og derfra afledede Kilder
og kunde saaledes mistænkes for Partiskhed; her har vi
nu en græsk Beretning, som i det væsentlige bekræfter Sagatraditioner,
paa samme Tid som den naturligvis ogsaa reducerer
dem og viser os Haralds virkelige Stilling ved det græske
Hof. Manglabiterne (ordret oversat „Rembærere“), blandt
hvilke han optoges, synes at have været et Slags Politikorps,
medens Spatharierne („Sverdbærerne“), blandt hvilke Harald var
„Kandidat“ (ɔ: Officer), var en Del af den keiserlige Livgarde.
Det vilde naturligvis være forhastet paa Grundlag af disse kortfattede Uddrag at prøve vore Forfædres Saga om Harald; forhaabentlig vil der snart foreligge en fuldstændig Udgave ved Hr. Vassilievsky af det omtalte græske Skrift.
Gustav Storm.
Fra forskjellige Egne af Landet har man umiddelbart efter
Souverænitetens Indførelse ikke ganske faa Exempler paa, at den
nye Tingenes Tilstand har været mødt med reaktionær Uvilje.
Mellem Aarene 1661 og 1665 udspandt der sig flere Retssager,
som hidtil ikke har været nok paaskjønnede, ihvorvel den hele
situation bedst karakteriseres gjennem dem. Navnlig synes der
at have raadet stor Uklarhed i Begreberne angaaende den Ære-
