Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu/207

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
2.
Et byzantinsk Bidrag til Harald Haardraades Historie.


Dec. Thomsen har i den nye svenske Udgave af sit værdifulde Skrift The origin of the ancient Russ henledet Opmærksomheden paa en Artikel af Prof. Léon Leger i Revue critique for 13 Marts 1882, som giver Uddrag af en russisk Forfatter Vassilievskys Afhandling om et græsk Verk over Krigskunsten fra Slutningen af 11te Aarhundrede. Det sees, at vi heri har en omtrent samtidig græsk Beretning om Harald Haardraade, hvis Indhold er, at Haraltes, Søn af Kongen i Varangia (Væringelandet), tog Tjeneste i Konstantinopel, udmærkede sig i de græske Kampe mod Maurerne i Sicilien og blev forfremmet til „Manglabit“ (μαγγλαβίτης) og senere til „Spathario-Kandidat“ (σπαθαριοκανδιδάτος). Haralds Bedrifter i græsk Tjeneste kjendtes hidtil kun fra nordiske og derfra afledede Kilder og kunde saaledes mistænkes for Partiskhed; her har vi nu en græsk Beretning, som i det væsentlige bekræfter Sagatraditioner, paa samme Tid som den naturligvis ogsaa reducerer dem og viser os Haralds virkelige Stilling ved det græske Hof. Manglabiterne (ordret oversat „Rembærere“), blandt hvilke han optoges, synes at have været et Slags Politikorps, medens Spatharierne („Sverdbærerne“), blandt hvilke Harald var „Kandidat“ (ɔ: Officer), var en Del af den keiserlige Livgarde.

Det vilde naturligvis være forhastet paa Grundlag af disse kortfattede Uddrag at prøve vore Forfædres Saga om Harald; forhaabentlig vil der snart foreligge en fuldstændig Udgave ved Hr. Vassilievsky af det omtalte græske Skrift.

Gustav Storm.


3.
Bonden og Lensherren.


Fra forskjellige Egne af Landet har man umiddelbart efter Souverænitetens Indførelse ikke ganske faa Exempler paa, at den nye Tingenes Tilstand har været mødt med reaktionær Uvilje. Mellem Aarene 1661 og 1665 udspandt der sig flere Retssager, som hidtil ikke har været nok paaskjønnede, ihvorvel den hele situation bedst karakteriseres gjennem dem. Navnlig synes der at have raadet stor Uklarhed i Begreberne angaaende den Ære-