Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu/196

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

sendte han med en Svarskrivelse af 25de Febr. 1592 til Regjeringen.[1] Fogden i Lofoten, Mads Pederssøn, erklærer i sit Svar, dateret Lofoten 22de Decbr. 1591, at der ikke i Lofoten eller idetheletaget i Gert Rantzaus Len findes Lapper „eller nogentid har boet nogen Lapper eller Finner fra Verdens Begyndelse“, men at Lapper bor i Ofoten og Tysfjorden i Saltens Len, at Fogden der „er ikke hjemme, men i Danmark hos sin Husbonde (Christoffer Parsberg) med sit Regnskab“, hvorfor han havde forespurgt sig hos Lagmanden paa Stegen, Peder Hanssøn. Svaret fra Fogden i Vesteraalen er saalydende:.

Mynn wiilliig thienniste Eder nu och altiidt forsendt medt gud waar herre &c.

Kierre Axell Gyldensthiirne, Nest enn wennliig tacksigelse for alt huis goudt som y mig stedsse och altiidt giort och beuiist haffuer, for huilckiidt y altiidt skulle fiinde miig goudwillig och redebonn thiill att forskylle, e huadt som ieg weedt eder thiill wiillj och thienieste aadt werre.

Kierre Axell, som y schriffuer mig thiil om och sennder miig ehnn copiie aff konng. Maytt. breff saa att kongenn aff Sverge skulle tiill kiende siig nogenn rettiighedt att haffue aff Fiinder och Lapper, saa giffuer jeg Eder winnliigenn till kiennde, att thette lenn er affskyldt fra Laper och Fiinder, saa her er jngenn af dette slags folck, och ey konngen aff Suerriig haffuer fangiidt her aff dette leenn saa gaatt som enn skerff y alle syne dage, ther jeg wedt aff att siige.

Kierre Axell, som y schriffuer mig tiill om nogen selsom fiisk och alle haande wnderliig thingiiste, som Eders breff formelder, wiill jeg giøre mynn største fliid der tiill, at opspørge hoes myne wenner, ehuor som jeg dette bekomme kunde, saa thør y jngenn thuiull haffue der paa, att jeg jo wiill haffue Eder y mynn hukommelse saa lenge jeg leffuer.

Diisliigiiste kierre Axell bedenndis Eder gierne, der som

  1. Geheimearkivet, sammesteds. Sml. Regjeringsraadernes Svar af 15de Marts i N. Rigsreg. III S. 237.