Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu/195

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Universitetsbibliothekets „libri Norvegiam et Septentrionem spectantes“,[1] og blandt disse forekommer: Om Nummedal, Loffoten o. a. f. findes vidtløftigen skrevet af Erik Hansen 1591 ibidem in choro Bibl. Hafn. Her finde vi altsaa et Navn paa Forfatteren af begge Beskrivelser, over Lofoten-Vesteraalen og over Namdalen, skjønt Aarstallet kun passer paa den første. Det maa saaledes ansees for givet, at Henrik Høyer, som var samtidig med den nordlandske Forfatter, ogsaa har kjendt denne, og at hans Haandskrift angav Erik Hansen som Forfatter.

Men hvem er Erik Hansen? Derpaa giver et Brev Svar, som jeg har fundet i Geheimearkivet og udgjør en Del af Correspondancen angaaende Forhandlingerne mellem Sverige og Danmark om Grænse-Forholdene i Finmarken.[2] Paa Mødet ved Kongsbacka i August 1591 havde de Svenske Sendebud fremlagt en Klage fra den Svenske Befalingsmand i Norrbotn over, at „Fogderne i Lofoten, Ofoten og Tysfjorden“ forbød de derværende Lapper at betale den sædvanlige Skat til Sveriges Konge; de danske Sendebud erklærede, ikke at kjende sagens Sammenhæng, og undskyldte sig med, at Lensherren over disse Len, Gert Rantzau, var i Holsten, saa de ikke strax kunde undersøge Sagen, men lovede at skaffe Oplysninger og raade Bod paa, hvad der maatte været skeet Uret.[3] Statholderen, Axel Gyldenstjerne, fik endnu i August s. A. fra Regjeringsraaderne paalæg om at undersøge Sagen;[4] han skrev ogsaa til Fogderne over Vesteraalen og Lofoten samt til Lagmanden paa Stegen, og de indkomne Svar ind-

  1. Den samme Liste findes ogsaa skrevet af Peder syv i det Rostgaardske Haandskrift 21 qv.
  2. Geheimearkivet, „Finmarken“ No. 4.
  3. Slange I 53, 59.
  4. N. Rigsregistranter III 211.