sluttede sig, saavidt man ser, nær til Kongen; den eneste af Kong Haakons Baroner, som søgte at reise en Opstand, var en af dem, han selv havde udnævnt, og som selv havde i tidligere Tid deltaget i Regjeringen, Mag. Bjarne Lodenssøn, og han søgte ikke engang sin støtte i Rigets Aristokrati, men sluttede sig til Kongens politiske Fiende, den svenske Hertug Erik, og da denne forenede sine Interesser med Kongen, faldt ogsaa Bjarnes opposition virkningsløs til Jorden. Paa Aristokratiets Udvikling som saadant har derimod Forordningen af 1308, saavidt vi kan se, ingen Indflydelse havt, ligesom den ingen Indflydelse har tilsigtet. Tjenesten i Hirden og som Sysselmænd stod dette fremdeles aabent og blev opretholdt, saalænge det indenlandske Kongedømme varede, og saalænge beholdt ogsaa Aristokratiet sin politiske Indflydelse. Men Bevægelsen henimod en Adskillelse mellem et Rigs-Aristokrati og et Bygde-Aristokrati var allerede begyndt i det 13de Aarhundrede, idet flere Slægter trak sig tilbage fra Rigsstyrelsen og blev private Godseiere, medens andre, samtidig med at de holdt sig nær Hoffet, ogsaa lagde an paa at forøge sit Jordegods ved Kjøb og Giftermaal inden jævnbyrdige Godseier-Slægter og derved efterhaanden skrumpede sammen til stadig færre Slægter.
