Knut (samt Kongens 3 Sønner), ved Magnus’s Kroning i 1261 synes netop det samme Antal at have fungeret, da man efter Beskrivelsen tog den forrige Kroning i et og alt til Mønster.[1] Mærkeligt nok finde vi altsaa netop det samme Forholdstal mellem Lendermændene i hele Landet i 1164 og 1247–61 (12:9) som mellem Lendermændene i Viken i 1094 og 1277 (4:3).
Til Slutning gives paa samme Maade som ovenfor en samlet Oversigt over Lendermændene fra 1217 til 1308:
Gregorius Jonssøn af Blindheim (No. 98).
103. Paal Flida af Giske, Søn af No. 58; er vistnok den samme, som i 1198, medens Faderen endnu levede, kaldtes Aura-Paal[2] efter Farfaderen (No. 19). Lm. før 1217, † efter 1223.[3] Søn: Peter (No. 116).
104. Brynjulv Knutssøn, Lm. fra Vestlandet ved 1217–23. Af Navnene turde man formode, at han stammede fra Aurlands-Ætten i Sogn.[4]
105. Gaut Jonssøn af Mel, Søn af No. 88, Lm. før 1217, † 1270.[5] Sønner: 1) Finn (No. 133) og 2) Gaut (No. 158).
106. Arne Sturla, Lm. fra Vestlandet før 1217, † mellem 1217 og 1223. Efter Navnet at dømme en Ætling (Sønnesøn?) af No. 36.
107. Aasulf Erikssøn af Austraat, kaldet Kongsfrænde, Sønnedattersøn af No. 24; havde faaet Austraat ved Giftermaal med Baugeid Jonsdatter af Saxvik-Ætten. Lm. før 1217; levede endnu 1240.[6]
108. Loden Paalssøn, Søn af No. 87. Øskeggehøvding ved 1193, Baglerhøvding ved 1201,[7] men underkastede sig 1202 og blev Lm. før 1217,[8] levede endnu 1225.[9]
109. Loden Gunnessøn, rimeligvis Søn af Baglerhøvdingen Gunne Lange fra Skien († 1206); kaldes selv „gammel
