Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu/169

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

1263 en fuldstændig Liste over alle Landets Lendermænd, og for det Tilfælde, at man herimod vilde gjøre gjældende, at kun de Lendermænd opregnes, som var med paa Toget, kan man denne Gang henvise til, at Sturla udtrykkelig distingverer mellem dem, der fulgte med, og dem, der blev hjemme; det er altsaa ligefrem hans Hensigt at være fuldstændig, hvortil han havde god Anledning, idet han aabenbart var tilstede i Bergen, da Flaaden vendte hjem til Landet efter Kongens Død. Nu er desværre som bekjendt denne Del af Sagaen daarligst bevaret og Haandskrifterne netop her modsigende; men alligevel er ikke Vaklingen større, end at Forskjellen dreier sig mellem Tallene 13 og 16, saa at man ogsaa her tør opstille omtrent det samme Normaltal af Lendermænd som ovenfor for Haakon Haakonssøns tidligere Regjeringstid. Ved denne Leilighed opregnes nu[1] følgende Lendermænd:

Brynjulv Jonssøn (Hvaal),
Finn Gautssøn (Mel),
Erling Alvssøn (Thornberg),
Erlend Raud,
Baard i Hestbø,
Eiliv i Naustdal,
Andres Pott,
Ogmund Krøkedans,
Ragnvald Urka,
Erling Ivarssøn (Bjarkø),
Jon Drotning,
Gaut Jonssøn (Mel),
Nikolas Peterssøn (Giske),

af hvilke de to sidste blev tilbage i Landet sammen med

  1. c. 319.