- Arnbjørn Jonssøn,
- Loden Gunnessøn,
- Loden Paalssøn.[1]
Det vil sees, at Listen fra 1223 stemmer fortræffelig med Forholdene i 1217, naar Hensyn tages til, at en Fjerdedel af Riget senere var indlemmet: nu er der i Gulathingslagen sex Lendermænd, dengang fem; men af disse var Arne Sturla aabenbart død kort efter 1217, siden han ikke senere nævnes, og Gregorius Jonssøn forflyttet til det Throndhjemske som Statholder, saa at der trængtes Stedfortrædere: Forskjellen er kun, at der istedenfor to er udnævnt tre. Og næsten det samme Forhold iagttage vi i Viken, idet her istedenfor Sigurd Kongsfrænde indtræder Arnbjørn Jonssøn og Guthorm Gunnessøn, medens dog Tallet atter udjævnes ved Guthorms Død, da ingen sees at være udnævnt i hans Sted. Ved disse Aars Begivenheder synes ordningen at være skredet saavidt frem, at den 4de af Rigets Hoveddele kunde blive repræsenteret blandt Rigets Høvdinger: medens der paa Rigsmødet kun er tilstede „Sysselmænd“ fra Oplandene, bliver endnu samme Vin er (Jul 1223–24) to af disse (Simon Ko og Halvard Bratte) udnævnte til Lendermænd, og i et af de følgende Aar ogsaa Gunnbjørn Jonsbroder, alle gamle Baglerhøvdinger. Ved denne Tid bestaar altsaa Landets fødte Høvdingestand af 15 Mand foruden Jarlen og Kongen (eller 14, hvis Gunnbjørn er rykket op istedenfor en nylig afdød).
I den roligere Tid efter 1226 spiller ikke de krigerske Begivenheder eller de offentlige Møder saa stor en Rolle i Sagaen; derfor er Sturla ikke længer saa ordrig
- ↑ Blandt Høvdingerne fra Viken nævnes ogsaa Simon Ko, men det fremgaar af cap. 99, at han endnu ikke var bleven Lendermand.
