Reisen til Kongen blev dræbt af Birkebeinerne.[1] I Sverres Saga – som ellers saa detaljeret omtaler enhver Krigshøvding, der spiller nogen Rolle – finder vi ikke mange af Magnus’s Lendermænd optræde efter hans Død; saavidt jeg kan se, har neppe flere end sex overlevet ham: Jon Kutiza for at fortsætte Kampen mod Sverre, Nikolas Kuvung, Halvard af Saastad, Ivar Gæsling af Sundbu og Munan Gautssøn[2] for at underkaste sig Seierherren, og Hankel Jonssøn for at gaa i hans Tjeneste som Lendermand, men med Forbehold at falde fra igjen, naar Leilighed gaves.
Da Sverre om Vaaren 1177 lod sig udraabe til Konge, maatte han som tidligere Konger indstifte en Hird; men i denne nævnes oprindelig kun de underordnede Rækker: Hirdmænd, Gjester og Huskarle (c. 9), lidt senere ogsaa Stallaren (c. 27), der tilsyneladende er den eneste overordnede Hirdembedsmand. Først efter den afgjørende Seier paa Kalvskindet i 1179 forekommer de høiere Hirdembeder, Lendermænd (c. 49) og Skutelsvende (c. 66). I 1181 og de følgende Aar lader Sagaen Sverre nævne sine Lendermænd gjentagne Gange (c. 51, 54, 81), og da Rækken overalt er den samme, viser dette, at den af Sagaforfatteren ansees for fuldstændig; men det hele Antal er – fem, og hertil kommer fra 1181 af som den 6te Sverres Broder, Erik Kongssøn. Man har antaget,
- ↑ Sv. c. 75.
- ↑ Munan kan nemlig ikke være falden i Norefjorden, som Munch formodede, (IV, 1 S. 476), thi alle mere ansete faldne nævnes i Cap. 93. Muligens ogsaa Munans Broder Jon har underkastet sig Sverre, men isaafald allerede i 1182 eller 83, thi han var ikke med paa Toget i 1184. At han skulde være død allerede c. 1182, gjøres usandsynligt ved hans Sønners Alder.
