Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu/133

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
OM LENDERMANDSKLASSENS TALRIGHED I 12. OG 13. AARHUNDREDE.
AF
GUSTAV STORM.

For rigtigt at forstaa Betydningen af det norske Aristokratis opposition mod Kongerne i 12te og 13de Aarhundrede burde man have Oplysninger ikke blot om Aristokratiets sociale Stilling, men ogsaa om dets Mængde inden de forskjellige Rangklasser: Lendermænd (Baroner), Skutelsvende (Riddere) og Hirdmænd. For de to sidste Klassers Vedkommende er dette neppe muligt før end i det 14de Aarhundrede, i hvilken Tid man af Diplomerne vistnok kan opgjøre temmelig fuldstændige Lister ialfald over Ridderne;[1] men for Lendermændenes-Antal synes det

  1. Efter et løseligt overslag tror jeg at turde fastslaa, at Riddernes Antal neppe nogensinde oversteg c. 30 og i Regelen var mindre; om Hirdmændene tør jeg ikke udtale mere, end at de ikke synes at have været meget talrige. Naar vi i Traktaten af 1309 (DN. IX. 82) ser Kong Haakon love, at 270 „Riddere og Hirdmænd“ skal gaa i Borgen for ham, har dette Løfte visselig været ham umuligt at opfylde. Maaske dog Læsemaaden er urigtig (Traktaten findes kun i Afskrift fra c. 1600), Tallet 70 vilde være naturligere og stemme med Tallet 60 i Traktaten af 1371. At sammenstille disse gal (270 i 1309, 60 i 1371) som repræsenterende det norske Aristokratis Antal i de to Aar, som Dr. Y. Nielsen har gjort, anser jeg for misvisende.