at beholde Eker Len paa 5 Aar. Efter Hyldingen træffer vi atter Dolmer i Kjøbenhavn og atter i nært Forhold til Kongefamilien; saaledes nævnes han som tilstedeværende, da Liget – af en „faber“ hos Ulr. Chr. Gyldenløve (hans forrige Elev) blev obduceret af Thomas Bartholin.[1] Under Kjøbenhavns Beleiring fungerede han som bekjendt som Auditør ved Studenterkorpset; ligeledes er det bekjendt, at det „norske Kompagni“ gjorde Vanskelighed ved at underkaste sig Dolmers Domme, og at det forlangte og fik en Landsmand til Auditør.[2] Sin Pension for historisk-antiqvarisk Forfattervirksomhed har Dolmer vistnok beholdt i mange Aar, thi det er aabenbart paa Grund af denne, at han i Konsistoriets Protokol for 2den Decbr. 1665 tituleres „Historicus Regni Norvegiæ“. Det eneste Frugt af hans Virksomhed som saadan blev „Hird-Skraa udi ded gamle Norske Sprok, retteligen ofversat paa Danske“, Kbhvn. 1666; ialfald var den det eneste Arbeide af ham, som blev trykt; forøvrigt sees, at Peter Resen ejede en haandskreven „tabula chronologica principum auctore Jano Dolmero“, men om dennes Indhold vides intet. Dolmer døde allerede i Juni 1670[3] og blev begravet i Frue Kirke, hvor Universitetet havde indrømmet ham fri Begravelsesplads „til en Recompense for hvad han tilforn haver gjort Universitetet udi Beleiringens Tid“;[4] hans Hirdskraa blev udgivet paany af Peter Resen 1673 med en kort Omtale af den afdøde Forfatter.
4. Af denne korte Oversigt over Jens Dolmers Personalia vil det sees, at alle ydre Vidnesbyrd passer
