Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu/121

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

personlig havde „overleveret“ dette haandskrevne Exemplar til Kongen og til dennes private Brug, var der jo ingen Grund til her at antyde et Navn, saaledes som Tiden fordrede ved trykte Skrifter.

2. Sikrere Slutninger om Forfatterens Person tror jeg at kunne gjøre gjennem at fremhæve hans Kundskaber og litterære Forudsætninger. At Forf. er en velstuderet Mand, er indlysende af den Sikkerhed, hvormed han benytter den logiske Slutningsmaade; at han ikke er Adelsmand, ligesaa indlysende af hans Polemik mod Arild Huitfeldt og den danske Adels Opfatning af Stillingen mod Norge. Hvad der udmærker Forfatteren er hans Kundskaber paa den ene Side i dansk-norsk Historie, paa den anden i norsk Statsret og Lovgivning. Historien hørte ikke med til Universitetsfagene, det historiske Forfatterskab dyrkedes næsten udelukkende af de kongelige Historiografer, og Kundskab i Statsret krævedes netop af de sidste, da de hyppigt benyttedes til at forfatte polemiske Statsskrifter; de kongelige danske Historiografer i 16de og 17de Aarhundrede har næsten samtlige optraadt som Forfattere af Stridsskrifter mod svensk Historie og Politik. Det nye hos denne Forfatter i Sammenligning med foregaaende historiske og statsretlige danske Forfattere er hans Kjendskab til ældre norsk Statsret; her har han kun havt en Forgjænger, Arild Huitfeldt, men han overgaar denne langt, idet han, som nedenfor skal omtales, har oversat fra oldnorsk Stykker af den norske Landslov og Hirdskraa, medens Arild Huitfeldt havde nøiet sig med at aftrykke en ældre Oversættelse af Hirdskraaen. Disse Kundskaber er paa denne Tid saa sjeldne i Danmark, at man uvilkaarlig kommer til at sammenligne ham med en Samtidig, paa hvem alle disse Forud-