Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu/113

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

ørers bod. Gjentagen modvillig afholdelse fra sakramentet i over 3 ar medførte útlegð (landflyktighed).

Forsømmelighed med at lade sit barn døbe inden den befalede tid, til de 4 årlige stevner: Påske, St. Hansdag, Mandag og Jul, skulde efter G. L. 21 bødes med 3 ører efter første stevne og 3 mark efter andet stevne, og efter B. K. R. 4 med 3 mark for hvert stevne. Modvillig forsømmelse af barnedåben i over et år medførte útlegð (landflyktighed) for begge forældre. E. K. R. 8, der indeholder noget afvigende forskrifter herom, anser forsømmelse af den befalede termin med en bod af 6 ører og, hvis dåben derefter ikke finder sted inden fem dage, med 3 mark. Også F. L. II. 5 har for forsømmelse af barnedåben i de rette terminer 6 ørers bod for den, i hvis hus barnet befinder sig, hvilket J. K. R. 2 nedsætter til 3 ører. Oversteg forsømmelsen et helt år, skulde husbonden have forbrudt alt sit gods; hvorimod hans kone beholdt sin ejendom.

Også forsømmelse med at lade døde ordentlig begrave inden 5 dage belægger G. L. 23 med en bod af 3 ører, og ligeså at begrave lig på hedensk vis i hauger eller røser. Modvillig undladelse af begravelsen medførte útlegð. – Efter E. K. R. 51 medførte forsømmelse af begravelsen inden femt en bod af 3 mark, og efter F. L. II. 15 en bod af 6 ører, der i J. K. R. 16 er nedsat til 3 ører. – Af anden overtrædelse af anordningerne om begravelse nævnes: At begrave hedninger, bansatte eller ubødemænd i kirkegård (G. L. 22; E. K. R. 50; F. L. II. 10; J. K. R. 16); at begrave nogen på et i forhold til hans stilling i samfundet urettelikt sted, såvelsom at opkaste den dødes levninger, inden liget er fuldkommen forrådnet (B. K. R. 9; E. K. R. 50), samt at begrave lig egen-