Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/357

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Svar: „Supplicanten haver sig hos Fogden at anmelde, og at Fogden retter sig efter samme Præst til mig personligen at indskikke og en anden at procedere udi Sagen efter Forordningen.“ Ogsaa en anden Mand, Nils Nilsen af Hedemarken, førte samtidig Klage over Hr. Herman, der havde forhvervet en Dom over ham.

Om Hr. Jens Olufsen (Pharo) findes i Oslo Capitelsbog Følgende under 18de October 1622: „Fremkom Laugmanden Jacob Hansen og Hr. Jens Olufsen. Blev læst K. Maj. Brev, dateret Bergenhus d. 1. Aug. 1622, hvorudi K. M. bevilger naadigst, at Hr. Jens maa stedes til Kirke- eller Skoletjeneste, dog – – at den ringeste Mistanke om den jesuitiske Religion udi alle Maader ikke hos hannem skulde befindes, det han og beloved med Haand og Mund med stor Andagt. Bispen tilsagde hannem Succentoriet og Tolv Prædikens Tjeneste til videre Forfremmelse. Blev formanet, at han skal herefter holde sig i Klædedragt, som en Præstemand, efterdi han nu igjen er afsyndret fra det, verdsligt er“.