dansk „Adelig,“ Jacob Georg Kydius, havde meddelt Congregationen, at en Adelsmand Hartvig Wiffeld (Huitfeldt), der „boede nær ved Throndhjem“, meget længtes efter Oprettelse af en katholsk Mission i Norge. Kydius havde anmodet sin Broder, en Geistlig af Jesuiterordenen, der øvede Sjælesorg blandt de katholske Kjøbmænd i Danzig, om at begive sig til Norge, og denne havde for sine Foresatte erklæret sig villig. Congregationen bad i en Session af 23de Januar 1626. Jesuiterordenens General om snarest muligt at sende to Missionærer til Norge. (Acta Congr. 1626. Jan. 23de No. 31). Men om denne Beslutning er kommen til Udførelse, er uvist.“
„Et nyt Forsøg gjorde Congregationen i Aaret 1637 vedtat udsende en Præst, der var født i Norge selv, Johan Martin Rhugius, der i 1632 havde faaet de fornødne Dimissorialia for at ordineres. Nu modtog han 21de April 1637 Patent som Missionarius apostolicus og 3die Sept. s. A. de fornødne Faculteter, og 60 Scudi om Aaret anvistes ham til Underholdning. Til Ledsager fik han en Dominicaner fra Belgien, men ifølge Rhugius’s Beretning vendte Dominicaneren tilbage efter sex Ugers Forløb. Rhugius derimod valgte Laurvig til opholdssted, men neppe havde han taget ind hos en derboende Ven, førend Biskoppen forbød denne at herbergere den Nyankomne under Straf af Landsforvisning og Eiendoms Fortabelse. Øvrigheden fik af Biskoppen Tilhold om at gribe og halshugge Rhugius, da han angaves at være en Munk. Ikke desto mindre viste Missionæren sig fremdeles offentlig, ligesom før, og man kunde heller ikke gjøre ham noget, da intet andet var bekjendt om ham end dette, at han ikke tilhørte nogen Orden. Efter Biskoppens Død fik han noget friere Hænder end før, men maatte dog være yderst forsigtig, ikke engang sine Slægt-
