Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/344

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Friis havde videre hørt af Hr. Jens Thrane, Capellan paa Borre, at Hr. Laurids havde uddelt nogle Exemplarer af Bellarmins[1] Skrifter. Han havde ogsaa ladet sig forlyde med, „at da Pater Laurentius ankom til Kjøbenhavn, turde ingen af Professoribus med hannem disputere, thi han var dem altfor voxen, og at de var rædde for hannem som Børn for deres Skolemester.“ Han havde „anstillet sig sælsom, ligesom han vilde græde“, og sagt: „Vi Præster er ilde plaget her udi Landet, vi æder Flesk, Kjød og Rugbrød om Fredagen og plages med en lang H … om Natten.“ Han havde sagt „Keiseren at have Ret til denne Krig,[2] at tage igjen med Sværdet det, Paven med Sværdet var frataget.“ „Naar det papistiske Anhang fik Overhaand, vilde han intercedere for sine gode Venner, ikke tvivlende, at de jo blev overmægtig.“ Han havde talt til Anders Friis’s Datter og tilbudt at informere hende i den papistiske Lærdom, som han havde gjort med andre. Jomfru Maria var fri for enhver Art af Synd. Han sagde, „at der var vel flere udaf den Religion udi Landet, som han udaf var.“ Efter Prædiken havde han bedet for de levendes og de dødes Sjæle. Alt hvad Hr. Laurids havde udtalt, havde han sagt proprio motu uden Foranledning fra andre. „Og gjorde velb. Anders Friis sin høieste Ed saa udi al Sandhed at være, som han for Retten angivet haver.“

Hæderlig og høilærd Mand Dr. Normand[3] havde

  1. Den bekjendte Jesuit, Kardinal Bellarmin († 1621), hørte til de Lutheranerne mest fiendske Forfattere.
  2. Man erindrer, at Christian IV siden 1625 førte Krig med Keiser Ferdinand II.
  3. Tydskeren Dr. med. Joh. Friedr. Normann var under Trediveaarskrigen flygtet til Norge, hvor han 1629 blev Berghauptmand paa Kongsberg.