bud udstedtes, vare dog Braunsbergerskolens Dage allerede talte. I 1626 foretog nemlig Gustav Adolf sit store Tog til Preussen, idet han tilsøs overførte en betydelig Hær til den Hertugdømmet (Øst-)Preussen tilhørende Havn Pillau, hvor han gjorde Landgang. Hans næste Skridt var at besætte Braunsberg (10de Juli), og Byen blev nu i henved 10 Aar under svensk Herredømme. Jesuiterne vidste, at de intet godt havde at vente sig af denne Konge, der allerede før havde forstyrret idetmindste et af deres Collegier, nemlig det i Riga (1621), hvor han havde truffet den da 83-aarige Klosterlasse. De fleste af dem havde derfor allerede taget Flugten til Polen eller Lithauen, og kun to Fædre, en Lybekker og en Skotlænder, vare blevne tilbage og bleve nu tagne til Fange. Hvorledes det gik Disciplene, berettes ikke. Collegiet og dets Kirke bleve imidlertid plyndrede, og Jesuiternes prægtige Bibliothek bortført til Sverige, hvor det fremdeles findes.[1] Senere katholske Læreanstalter i Staden ere vistnok Norden uvedkommende.
Da saaledes det for den dansk-norske Kirke farligste Jesuitercollegium havde ophørt at existere, kunde Christian IV den 22de Mai 1632 ophæve Forbudet mod sine Undersaatters Besøg ved Königsbergs Universitet.[2]
I Marts 1620 fik endel norske Lensherrer og samtlige Rigets Biskopper Kongebrev om at anholde og tage
- ↑ Zeitschr. für die Geschichte und Alterthumskunde Ermlands, Jahrg. 1884, Braunsberg, S. 119. Dog findes en liden Levning af Bibliotheket ogsaa i det st. kgl. Bibl. i Kjøbenhavn, idet de der værende Aargange af Jesuiternes annuæ literæ ifølge Paaskriften dels have tilhørt Collegiet i Braunsberg, dels det i Posen.
- ↑ Kirkehist. Samll. 3. R. 1. S. 641.
