sig. De tilstod at have nydt jesuitisk Undervisning i mange Aar, den ene i Braunsberg, den anden i et andet Collegium, „Ulma“ (Olmütz?), hvorpaa de vare komne hjem i 1611 og 1612. Den første af dem havde været Huslærer hos Adelsmanden Gunde Lange. De negtede begge at være Katholiker, men havde dog ei været til Alters i Norge siden Hjemkomsten. I 1627 traf Glostrup atter i Tønsberg en papistisk Student Nils Pedersen, maaske den ene af de ovennævnte, og forlangte af Magistraten og Gunde Lange, at han skulde fjernes fra Byen og Lenet. Han havde gjort sig skyldig i usædeligt Forhold til flere Kvinder.[1]
Flere Spor har jeg ikke kunnet finde af norske Disciple fra Skolen i Braunsberg. At imidlertid Besøgene fra Danmark og Norge fremdeles gik for sig, om end nu paa saa hemmelighedsfuld og skjult Maade, som muligt, maa bestemt sluttes af Christian IV’s Brev af 28de Februar 1624, hvori det heder, at „en Del af vore Undersaatter begive sig til Braunsberg og andre forbudne Steder i Preussen at studere, og paa det saadant uformærket kan afgaa, da begive de sig først, naar de der udkommer, saa og naar de ere tilsinds at begive sig paa Hjemreisen igjen, til Königsberg og der tage Bevis sig at have studeret en Tid lang, paa det deres forrige Forsæt des hemmeligere kan i Verk stilles.“ Derfor forbød Kongen i hint Brev overhoved ethvert Studiebesøg i Preussen, altsaa ogsaa ved Königsbergs Universitet.[2] Men, da dette For-
