Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/335

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Doktor saavel i Medicinen som i Retsvidenskaben og var tilsidst Lagmand i Throndhjem.[1]

For Bergens og Stavanger Stifters Vedkommende har det ikke lykkedes mig at finde Data, der kunde supplere Slanges Beretning, ligesaa lidt som jeg har kunnet opdage nogen Præst ved Laurvig eller Moss, der 1613 afsattes for Papisme. De to nævnte Smaabyer havde selv ved den Tid endnu ikke faaet egne Kirker. Derimod kan der paavises endnu en ved samme Leilighed dømt Præst i Oslo Stift, der ikke nævnes hos Slange. Det er Hr. Jens Olufsen, siden 1609 Sognepræst til Tune i Smaalenene. Denne Mand, der undertiden opføres med Familienavnet Pharo, kunde man fristes til tat antage for identisk med den Joannes Faronius Danus, der vides at have været i Braunsbergs Seminarium,[2] men da han selv ved sin Ordination i Oslo betegner sig som Nordmand, bliver Formodningen mindre sandsynlig, skjønt det vel lod sig tænke, at man i Braunsberg kunde have forvexlet Dansk og Norsk. Som landflygtig tyede han til Rostock. Allerede i 1617 fik han Lov til at vende tilbage til Norge „for som en privat Person at søge sin Næring og Bjæ-

  1. De bedste Efterretninger om ham findes i H. F. Rørdams ypperlige Brudstykker af et dansk-norsk Forfatterlexikon for Tiden før 1660 (Personalhist. Tidskr. V), et Arbeide, man i Sandhed kunde have ønsket fuldført. Af Paul Tranes ovenfor citerede Album sees, at P. A. har skrevet i denne Stambog i Oslo 26de Juli 1610, »discedens«, altsaa paa Udreise. Allerede 1609 havde han været i Leiden, hvor han 1614 atter forekommer. Han maa, hvis jeg har Ret i min Antagelse, have faaet Benaadning i Lighed med den nedenfor forekommende Jens Olsen Pharo.
  2. Rørdam, Kjøbenhavns Universitets Historie III, S. 155. Navnet Faronius eller Pharo tyder paa, at Familien har stammet fra Færøerne.