med Jesuitarum Vilje og Vidskab, og at de samme Breve revidere, corrigere og besegle. Sandelig i saadan Maade ere disse Breve skrevne af mig fattige Mand, for hvilke jeg nu tribuleres. Og efterdi jeg her udi i nogen Maade kan brødfældig befindes af min Ungdoms og Uforstandigheds Bedrift, er jeg ydmygeligen og underdanigste begjærendes for Jesu Christi Retfærdigheds Skyld, at H. K. M. naadeligen ville denne min Ungdoms Forseelse mig remittere og forlade og mig arme elendige Mand sin Gunst og Fred at blive og bo i H. M. Lande forlene, anseende min store Armod og Fattigdom, jeg er geraaden udi med Kvinde og smaa umyndige og uskyldige Børn, som i denne store Misfald med mig ere blevne consortes. Jeg skal aldrig i nogen Maade anderledes mig i H. M. Lande forholde, end som en ret Christen Mand sømmer, og jeg for Gud og H. K. M. ville forantvorde. Thi al den Stund jeg hertil i H. M. Lande, siden jeg er fra Braunsberg kommen, haver været, baade før og siden jeg kom til officium, haver jeg mig saaledes anstillet, at der skal ikke nogen fremkomme, der mig noget med Sandfærdighed ret skal have at beskylde, det mine Breve og skudsmaal udvise. Hvormed jeg mig rigtig med Guds Hjelp vil erklære, saafremt, det jeg underdanigste forhaabes, mig maa Audients naadigste af K. M. bevilges, baade for denne Sag, saavel som for Provstens Brev, til hvilket han skal være nødt og tvunget at udgive, eftersom han selv haver været bekjendt, det to Mænds Beskikkelse Brev udviser.
Hvorfor efterdi jeg fattige Mand af stor Armod og Elendighed, saavel som af Misforstand er indkommen i mit Fæderneland og nu for denne Formastenhed argueres criminis læsæ Majestatis, hvorfor uden Gud og H. M. naadigste ville sig over mig forbarme, geraades jeg i større Elendighed. Begjærer derfor ydmygeligen, og underdanigste supplicerer, at Gud og H. K. M. med Gunst og Naade min Elendighed ville ansee og sig over mig miskunde, for hvis Misfald, Uforstand og Forseelse her paa Færde kan befindes, at jeg elendige Menneske ikke med Kvinde og 5 smaa uskyldige Børn skal geraades i større Ulykke. Den evige Gud han kjender, hvad Armod og Uselhed mig hertil tvunget og foraarsaget haver, vil nu hermed befale den ganske hæderlige Capitels Consess Gud i Vold.
Actum Oslo d. 19de Decbr. 1617.
Herman Hansen.
Egen Haand.
