Hr. Herman Hansen hørte hjemme paa Ringerike,[1] og jeg feiler neppe ved at antage ham for Søn af Hr. Hans Hermansen, der var (første) Sognepræst til Hole og endnu levede i denne Stilling 1617.[2] Sønnen havde gaaet i Skole i Braunsberg, og var 1608 bleven Sognepræst til Næs paa Hedemarken (i Ordinationsbogen kalder han sig Ringius). Af Oslo Capitelsbog[3] sees, at han først 1614 forlod Landet efter at have overleveret „et Register over sit Gods“, der jo skulde konfiskeres, til Byfogden i Oslo, Laurids Mikkelsen. Men i 1617 kom han uden Tilladelse tilbage til Norge. Han sattes 20de December under Tiltale for Oslo Capitel,[4] og Forhandlingerne med ham meddeles her fuldstændig, da de i flere Henseender ere meget interessante og kaste godt Lys over de Forholde, som her behandles.
Kom for os udi Rette udi den gamle Bispegaard, Velb. Hr. statholders tilhørig, hvor den Dag Retten blev holdet formedelst stor Kulde og Frost, erl. og velagt Rasmus Berentsen, Stiftskriver over Agershus Len, og med en Capitels Stevning, dateret Agershus 13de Decbr. 1617, udi Rette fordred Hr. Herman Hansen, fordum Sognepræst til Nessogn paa Hedemarken, og efter Velb. Hr. statholders Enevold Kruses Befaling paa K. M. Vegne havde hannom til at tale, fordi han sig uden H. K. M. synderlige Leide og Tilladelse ind udi Riget haver understaaet og tilfordristet imod den Dom, hannom A. 1613 paa Gjerpen Præstegaard den 18de Augusti udi Skeen Herredage paadømt og overgaaen er, at forføie,
- ↑ F. Thaarups Magazin for Danmarks og Norges Beskrivelse II. S. 188.
- ↑ I. Wiel i Top. Journal H. 30, S. 140.
- ↑ Ved 1627, da der omtales et Værgemaal, han havde før Forvisningen.
- ↑ Dommerne vare Biskop M. Nils Glostrup, Sognepræst Thomas Lagesen, Rector Oluf Boesen og Cantor Hans Andersen; Statholder Enevold Kruse var tilstede.
