sant: han har altsaa rimeligvis begivet sig til den norske katholske Præst i den Egn, den ovenomtalte Thrønder Erland. Sandsynligvis har da ogsaa hans Broder Jacob Hjort taget sammesteds hen.[1]
Efter Mag. Christophers Død vendte idetmindste en Søn af ham tilbage til Norge. Det heder om denne i Oslo Capitelsbog for 1620: „Blev indkaldet og forestillet Rasmus Hjort, afg. Mag. Christophers Søn, som blev dømt af Landet for den jesuitiske Religion i Skien Herredage 1613. Han beklager sig, at han udi hans umyndige Aar er bleven indsat i Brunsberg Skole, var derfra forløvet, begjærer at maatte reciperes i Oslo Skole. Det blev ham tilladt med Vilkaar, at han sig skikkelig skulde forholde og for Forargelse tage Vare. Bispen befalede Hr. Truels Skolemester,[2] at han skulde hannem fiittelig i hans Catecheticis undervise.“ Allerede i 1622 blev Rasmus, den sidste norske Discipel i Braunsberg, som jeg kjender, Student, og det er formodentlig ham, der i Aarene 1634–42 var Sognepræst til Næs paa Hedemarken.
- ↑ Christopher Hjorts Eftermand som Slotspræst, Hr. Søren Rasmussen, havde 17de Mai 1620 en pudserlig Sag for Capitlet med en vis „Conrad“, der synes at have været Handelsmand og, efter Navnet at dømme, en Udlænding. Conrad havde blandet sig i Hr. Sørens Samtale med Trediemand og paastaaet, at den papistiske Tro var den bedste, fordi den var den ældste. Da Præsten modsagde ham, blev Conrad vred, bad ham tage vare paa sin Prækestol og huske paa, „at det ikke var Soldater og Akersbønder, han nu havde at tale med,“ og ellers talt mange bespottelige Ord. Præsten havde saa igjen bedet ham at tage Vare paa sin Krambod. Trætten forligtes for Capitlet.
- ↑ Trugels Nilsen, Rector i Oslo, var endnu ikke Magister. Han kaldes „Hr.“, fordi han en Tid havde været Slotspræst paa det af de Danske besatte Elfsborg.
