af Danzig.[1] Man ved forøvrigt Intet om ham, uden at han skal have hørt hjemme i Throndhjems Stift, og Efterforskninger ville sandsynligvis ikke føre til noget Resultat.[2] Om denne Erland opdagedes i det nævnte Aar, at han stod i megen Forbindelse med en Præst i Oslo Stift, Jacob Hjort, (en Broder af den ovenfor omtalte Mag. Christopher), der var „berygtet for at være katholsk“. Statholderen, Enevold Kruse, og Biskoppen i Oslo, Mag. Nils Clausen Senning, fik nu (14de Nobr.) af Kongen Ordre til at lade Hr. Jacob Hjorts „Leilighed randsage“ og, om han ikke skulde være tilstede, at undersøge hans Hus og de Breve og Skrifter, som maaske der vare at finde. Kongen tilføiede en Befaling til at have Opmærksomheden henvendt paa nogle Brødre af Hr. Jacob, der vare ansatte som Geistlige i Stiftet.
Biskop Nils Senning var en ivrig Mand og lod sig ikke dette sige to Gange. Allerede 3die Mai 1613 erfare vi af et nyt Kongebrev til Statholder og Biskop, at disse havde indberettet om flere Prædikanter i Stiftet, „som for den papistiske Religion ere mistænkte“, og havde indsendt Documenter til Cancelliet som Vidnesbyrd herom. Det blev derfor strax befalet, at Mag. Christopher Hjort skulde forbydes Prædikestolen i sine Kirker, Slotskirken paa Akershus og Akers dermed forenede Præstegjeld. Det er den samme Mand, hvem vi ovenfor have lært at kjende som Rector i Oslo. I Mellemtiden havde han
- ↑ Norske Registr. IV, S. 478.
- ↑ Det er forøvrigt ikke usandsynligt, at denne Erland kan have været en af de to Nordmænd af dette Navn, som i 1595 indskreves ved Wittenbergs Universitet, Erlandus Hommeus (21de Juni) og Erlandus Haldori (12te Juli); sidstnævnte var i Sept. 1594 ogsaa indskreven i Rostock. En af disse Erlander, maa ske Papisten, er det vel, som var Jens Bjelkes Lærer paa Østraat (Kirkehist. Samlinger 3. R., I., S. 748).
